Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag

mandag den 11. marts 2013

Opfølgning på vinterferiens projekter.

Jeg havde jo en masse projekter, som jeg jo gerne ville have lavet eller i hvertfald være startet på, men igen igen fløj ferien af sted, og jeg nåede slet ikke, alt det jeg havde planlagt - ja faktisk langt fra.

Jeg fik dog klippet kjolen ud til Liva.



Jeg nåede dog ikke at sy den sammen, så det brugte jeg en dag på i den efterfølgende weekend.




Liva er meget godt tilfreds med den, og jeg tror, at den vil gøre sig godt i nogle lette sommerstoffer. Dette baby-fløjl var en rest, som  jeg fandt i Stof og stil.

søndag den 17. februar 2013

Så nærmer vinterferien sig.

I næste uge står den på vinterferie her i huset. Jeg har ferie sammen med børnene, mens Martin må arbejde. Ugen skal bare stå på hygge og ingen stor planer.

Jeg har i dag brugt lidt tid på at kigge nærmere på nogle af de kreative projekter, som jeg godt kunne tænke mig at give mig i kast med her i vinterferien - så må vi se, hvor mange jeg når.


På listen står: Spencer til Liva, sengetæppe til soveværelset, påskepynt-ideer som kan bruges på arbejdet og så ville jeg rigtig gerne sy en ny kjole til mig selv. Udover dette er jeg jo stadig i gang med tæppet.

tirsdag den 6. marts 2012

Kjole med flagermus-ærmer til Liva

Jeg har længe haft noget stribet jersey stof liggende, som skulle blive en kjole til Liva. For et stykke tid siden syede jeg en kjole til mig selv med flagermus-ærmer, og lige siden har Live ønsket sig en kjole med flagermus-ærmer. Den har jeg nu langt om længe fået syet.




Liva er super glad for kjolen, og da den er meget let at sy, bliver det ihvertfald ikke den sidste, som symaskinen kommet til at spytte ud.