lørdag den 13. april 2013

Besøg af Darth Vader.

I dag da vi var på vores lokale bibliotek, mødte vi Darth Vader og nogle af hans venner. Drengene var ikke helt trygge ved dem - det er faktisk længe siden, at jeg har oplevet dem så stille - så de ville ikke have taget billeder sammen med dem, så billederne blev uden dem.






torsdag den 4. april 2013

Poncho

Jeg har efter meget søgen på nettet endelig fundet mit første større strikkeprojekt, som jeg er gået i gang med. Jeg havde jo besluttet, at jeg ville strikke en poncho til mig selv, og jeg ville meget gerne have ærmer i den, da jeg cykler meget.

Efter meget søgen frem og tilbage faldt jeg for denne tværstrikkede poncho. Jeg var så heldig, at jeg kunne finde bladet med opskriften i på vores lokale bibliotek og garnet blev bestilt hjem fra garnudsalg.dk.


Jeg har valgt at strikke den i en tråd Blackhill højlandsuld i farven mørk rullesten og en tråd Blackhill kid mohair silk i farven kit grå.

Jeg havde håbet på, at jeg ville have fået strikket en masse i den netop overstået påskeferie, men har måtte erkende, at det desværre ikke er blevet til så meget, som jeg regnede med.

tirsdag den 2. april 2013

Hjemmelavede romkugler.

Her i huset har vi efterhånden fået en fast tradition med at starte weekenden med at få romkugler. Mads har i længere tid snakket om, at han gerne selv ville lave dem, så inden vi tog til Lalandia, lavede vi for første gang selv romkugler.


De blev bare super gode.

Her er vores opskrift på romkugler:

2 jordbær-roulader
2 mazarintærter
6 spsk. kakao
1 flaske rom-essens

Det hele æltes godt og grundigt sammen. Vi troede først, at det aldrig ville blive fedtet og komme til at hænge sammen, men det kræver bare lidt tålmodighed.

Vi fik 20 stk. på størrelse med bagerens ud af opskriften, og de er rullet i flerfarvede krymmel.

God fornøjelse - og pas på man kan godt blive afhængige af dem :-)

søndag den 31. marts 2013

Påskeferien 2013.

Vi er lige kommet hjem efter 4 dage i Lalandia i Billund. Det er første gang, at vi har været på ferie i et badeland, men jeg kunne ikke forestille mig, at det blev sidste gang. Vi har hygget og slappet af, ja og så har vi selvfølgelig været meget i badeland samt besøgt Monkey Tonkey land.

Liva i Monkey Tonkey land

Så er der fundet 2 ud af 3.

Hygge om aftenen med trætte børn.

Kildeleg i sengen (som endte med at Mads faldt ned af sengen og slog hovedet hårdt i gulvet)

Meget sen aftensmad (kl. var 20.30) foran fjernsynet den sidste aften efter den sidste tur i badeland.

Nu er batterierne ladt op til at starte på arbejde igen - men det bliver jo desværre uden mange af mine dejlige kolleger. Jeg er lidt spændt på, hvor mange børn som kommer i sfo, når de nu ikke kan komme i skole. Her hos os er det mormor og morfar, som træder til så længe lærerne er lockoutet.

mandag den 18. marts 2013

Testning af kuglevest fra Protac.

Som jeg jo tidligere har skrevet op til Mads og Adams skolestart i august, var vi jo meget bekymrede i forhold til, hvordan det skulle gå Adam.

Desværre har det vist sig, at Adam har de problemer i forhold til at holde sin koncentration, og han blivet let afledt af de andre børn - og sig selv, som vi frygtede inden hans start. Vi står nu med en dreng, som efter 7 måneder i den danske folkeskole allerede er ked af at gå i skole. Dette viser og fortæller han os tydeligt.

Den anden dag da vi skulle cykle i skole, drejede hn ned mod sin gamle børnehave i stedet for mod skolen. Da jeg sagde hov det er den forkerte vej, var svaret: Jeg vil i børnehave. Jeg savner min børnehave og Brian (hans elskede børnehave-pædagog). Åhh hvor gør det bare ondt.

I forsøget på at se om vi kan afhjælpe hans udfordringer, prøver han lige nu en kuglevest af, som vi har på prøve fra Protac. Vi fik den sendt her hjem i vinterferien, hvor vi introducerede den for ham, og der tog han meget positivt imod den. Nu bor den i skole, og hvor meget og om den hjælper ham ved vi ikke, men på torsdag skal vi til skole/hjem-samtale, så vi er spændte på at få en tilbagemelding.



 

Billedet er lånt fra Protac´s hjemmeside

lørdag den 16. marts 2013

BlogLovin

Jeg forsøger lige at importere til BlogLovin. Håber at det lykkedes.

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/5588587/?claim=8mzm5nn5rjh">Follow my blog with Bloglovin</a>

fredag den 15. marts 2013

Strikket sjal.

Jeg er jo rimelig ny ud i strikkerierne, så jeg er stadigvæk på de nemme og overskuelige projekter. Da jeg så dette projekt http://diy-se-her-hvordan.blogspot.dk/2012/12/super-easy-sjal.html, tænkte jeg: det må jeg kaste mig ud i, så turen gik til Tante Grøn, hvor der blev handlet ind til det.

Det er endt ud i dette sjal.


Jeg er nu klar til at kaste mig ud i næste projekt - En poncho til mig selv - for hvem kan gå foråret i møde uden en poncho ? Jeg skal bare lige have fundet den rigtige opskrift, så hvis der er nogen, som har en god idé - skriv endelig.