søndag den 18. december 2011

Julen hjerternes fest - julemarked i tivoli.

I går lørdag var vi for første gang til julemarked i København sammen med et vennepar og deres datter, som er på alder med drengene. Vi kørte hjemmefra kl. 9.00 om morgenen og var hjemme igen kl. 22.00 om aftenen.

Det var rigtig hyggeligt at gå rundt i Tivoli og få prøvet en masse forlystelser sammen med børnene og hurtigt var der gået 9 timer, og det var tid til at komme hjem - det tager jo et par timer fra København til Odense.

Lysene i haven var utrolige smukke, da aftenen og mørket kom.







Vi kan allerede nu se frem til vores næste tur til København, hvor vi har flere dage at nyde byen i. Vi har nemlig været så heldige at vinde lodtrækningen om en af Odense Kommunes 2 ferielejligheder i Kristi Himmelfartsferien næste år, så der får vi 6 dage derover. Søndagen skal dog bruges til, at Martin skal løbe København Marathon.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar