I efterårsferien i uge 42 startede jeg op på at hækle et stort Granny Stripes tæppe efter Tusindfryd´s opskrift og nu 10 uger senere er jeg blevet færdig. I går aftes fik jeg alle enderne hæftet, inden jeg gik i seng, og i morges da jeg stod op, havde Liva allerede taget det i brug.
Tæppet endte med at blive 150 x 150 cm og er hæklet i Kauni fra Tante Grøn
Vi skulle ellers til fødselsdag hos min søster i dag, men vi er lige blevet ringet op, at hun er blevet syg, og at fødselsdagen derfor er aflyst. Jeg tror derfor, at jeg vil gå i gang med mit nye projekt - nemlig at lære at strikke. Så mere om det i et senere indlæg.
torsdag den 29. december 2011
onsdag den 28. december 2011
Mine dejlige julegaver.
Ja, her lige nogle af de julegaver, som jeg var så heldige lå under juletræet til mig i år:
Octopus Annabella stor flettaske i sort.
Sara Blædel: " De glemte piger" - Jeg har alle hendes bøger, og denne er også allerede læst.
Agnes Obel: "Philharmonics".
2 koncertbilletter til Rasmus Seebach i Odense Arena d. 17. marts - til Liva og mig.
samt 2 lækre sæt bh med trusser fra Triumph.
mandag den 26. december 2011
Julehygge.
De sidste par dage har den stået på ren familie julehygge hos mine forældre sammen med min søster, hendes mand og 3 børn. Først var det den store dag - Juleaften.
Dagen derpå stod den på julefrokost, inden vi igen var hjemme igår aftes, hvor den stod på hygge foran fjernsynet med en gang "Monsterjægerne".
I dag er tiden gået med at lege med alt det nye legetøj, spille bordfodbold (endnu en julegave) og samle LEGO i store baner.

torsdag den 22. december 2011
Gnomerne, som flyttede hjemmefra.
Jeg er ligesom så mange andre her i blogland faldet for Cecilie´s gnomer. Mads synes også, at de er vildt seje, så da hans "reserve"-pædagog skal stoppe i børnehaven i dag, da hans "rigtige" pædagog kommer tilbage, ville han gerne give hende gnomer i afskedsgave. Så de sidste par aftener har jeg brugt aftenerne på at hækle mine 2 første gnomer - men absolut ikke mine sidste. Nu håber jeg, at de får et godt hjem hos Heidi.
Opskriften på gnomerne finder du her http://hvadbiertaenker.blogspot.com/2011/11/en-adventsgave-til-dig.html |
onsdag den 21. december 2011
Julekonfekt.
Liva har snakket om, at hun godt kunne tænke sig at lave konfekt, og i dag havde jeg fri til middag, og derfor bestemte jeg mig for, at hvis vi skulle nå det inden jul, så skulle det være i dag.
Vi fik lavet cornflakestoppe med hasselnødder og mandler i samt kugler af marcipan og nougat overtrukket med chokolade. MUMS
Vi fik lavet cornflakestoppe med hasselnødder og mandler i samt kugler af marcipan og nougat overtrukket med chokolade. MUMS
mandag den 19. december 2011
Broderet juletæppe.
Da vi i sin tid flyttede i hus - er over 10 år siden - gik min mor i gang med at brodere et juletæppe til mig. De første par år lånte jeg et tæppe af hende, som havde været min mormors, indtil hun blev færdig, men her de sidste mange år har det juletæppe, som min har broderet ligget under træet.
Jeg er rigtig glad for tæppet og det betyder meget for mig, at det er et, som min mor selv har lavet til mig.
Jeg er rigtig glad for tæppet og det betyder meget for mig, at det er et, som min mor selv har lavet til mig.
søndag den 18. december 2011
Julen hjerternes fest - julemarked i tivoli.
I går lørdag var vi for første gang til julemarked i København sammen med et vennepar og deres datter, som er på alder med drengene. Vi kørte hjemmefra kl. 9.00 om morgenen og var hjemme igen kl. 22.00 om aftenen.
Det var rigtig hyggeligt at gå rundt i Tivoli og få prøvet en masse forlystelser sammen med børnene og hurtigt var der gået 9 timer, og det var tid til at komme hjem - det tager jo et par timer fra København til Odense.
Lysene i haven var utrolige smukke, da aftenen og mørket kom.
Vi kan allerede nu se frem til vores næste tur til København, hvor vi har flere dage at nyde byen i. Vi har nemlig været så heldige at vinde lodtrækningen om en af Odense Kommunes 2 ferielejligheder i Kristi Himmelfartsferien næste år, så der får vi 6 dage derover. Søndagen skal dog bruges til, at Martin skal løbe København Marathon.

lørdag den 17. december 2011
Liva´s julekugle.
Den kugle, som betyder allermest for mig på træet, er denne julekugle, som Liva fik til sin første jul, hvor hun kun var 4 måneder gammel.
På den ene side af kugle står Liva´s navn og på den anden side står Peter Plys på ski. Kuglen er købt her i Odense tilbage i 2003, og jeg har lige siden drengene blev født i 2006 været på jagt efter nogle kugler til drengene med deres navne på, men har endnu ikke været heldig at finde dem. Så er der nogen her, som ved hvor de kan købes - gerne her i Odense, må I endelig sige til.

fredag den 16. december 2011
Julekogler udskåret i træ.
Jeg er så heldig at have en onkel, som er rigtig god til at udskære og dreje ting i træ. Hvert år til jul har han lavet en eller anden lille ting til os, som vi får i gave af ham. En af mine absolutte yndlingsting er disse kogler udskåret i træ, som pynter på juletræet.
torsdag den 15. december 2011
Jule sy-værksted i SFO
I år syntes jeg, at vores 3. klasser skulle udfordres lidt i julegaveværkstederne, så lige nu har jeg gang i et syværksted - kun for 3. klasserne - hvor de kan sy nøglesnore til julegaver. Det er en stor udfordring for dem, da de selv skal vælge stof, måle op, klippe ud og sy det på sy-maskine - især det med sy-maskinen er en udfordring, da mange af dem aldrig har syet på maskine før.
Indtil videre er der 3 piger, som er blevet helt færdige med deres nøglesnore - og 2 af dem er allerede i gang med endnu en - og det er rigtigt dejligt at se deres stolte ansigter, når de står med deres færdige nøglesnore (Jeg har taget billeder af dem med deres nøglesnore om halsen, hvor man tydeligt kan se stoltheden lyse ud af dem til ophængning i SFO´en efter jul - fik jeg på det kraftigste fortalt af pigerne, da det jo er julegaver).
Efter sådan en dag, ja så ELSKER jeg mit arbejde.

onsdag den 14. december 2011
Så er vi juleklar.
I lørdags fik jeg købt alle julegaver - for en gang skyld gik det legende let. Jeg stødte ikke på ting, som var udsolgt og stod stort set ikke i kø nogen steder - dejligt.
I går fik vi så købt juletræ og pyntet det, så nu står det i al sin glans i stuen. Her hos os får børnene lov til at hjælpe med at pynte, så nogle steder på træet hænger pynten lidt mere tæt end andre steder, men det er jo en del af charmen. Pynten består af både købte ting og hjemmelavede ting fra børn og voksne og i alle tænkelige farver - Nogen vil måske kalde det et roderi, men for mig er det et rigtigt juletræ.
Mon ikke at der kommer mere pynt på i løbet af december ??

lørdag den 10. december 2011
Da vores børnehaveklasseleder her før sommerferien skulle rydde op i sit klasseværelse, stødte hun på den sødeste lille tallerkenrække, som jeg var så heldig at få. Den har jeg malet i en turkis farve, som Liva har valgt (hun har også en kommode i samme farve på sit værelse), og tapetseret med noget tapet, som jeg var heldig at få af en anden kollega.
Nu hænger den over Liva´s seng og bliver brugt til at opbevare de bøger, som hun lige læser i, før hun skal sove.
Nu hænger den over Liva´s seng og bliver brugt til at opbevare de bøger, som hun lige læser i, før hun skal sove.
fredag den 9. december 2011
Sættekasse på Liva´s værelse.
Liva har, som så mange andre piger, en stor samling af Little petshop´s figurer. Førhen havde hun samlet dem i en kurv, når de ikke blev brugt, hvilket jeg syntes var ærgerligt. Jeg fandt derfor en gammel brugt sættekasse på et kræmmermarked, som jeg malede og tapetserede med noget papir, som jeg har købt i Søstrene Grene.
Nu har hun et udstillingsvindue både til hendes figurer - som løbende skiftes ud da der jo ikke er plads til alle - og til alle mulige andre små ting, som hun går og samler på.
Nu har hun et udstillingsvindue både til hendes figurer - som løbende skiftes ud da der jo ikke er plads til alle - og til alle mulige andre små ting, som hun går og samler på.
torsdag den 8. december 2011
Julestjerner i vinduet.
Da jeg var på "Kreativ dage" i Fredericia besøgte jeg Karen-Marie Klip´s stand, hvor jeg efter lidt kamp fik lært at foldet stjerner. Nu har jeg fået helt fat i teknikken og nu tager det mig ingen tid at få foldet dem. Jeg har lavet 2 store stjerner (papiret er 30,5 x 30,5 cm), som nu har hængt og prydet vores store vinduesparti i stuen siden 1. december.
Mit næste projekt er at få foldet nogle mindre til juletræet.
Mit næste projekt er at få foldet nogle mindre til juletræet.
onsdag den 7. december 2011
Se min kjole
Jeg blev jo færdig med min kjole til barnedåben og er egentlig ret godt tilfreds med resultat. Alligevel er der dog lige nogle justeringer, som skal prøves af.
Denne kjole er med bindebånd på ryggen for at give noget facon - det vil jeg på den næste ændre, så jeg i stedet for vil lave nogle indsnit på ryggen. Jeg går også og tumler med lidt andre ideer, men nu får vi at se, hvornår tiden er der til at føre dem ud i livet. Jeg har lige et par bestillinger fra Liva, som jeg først skal have lavet
Kjolen er syet i sort babyfløjl med sort og hvid prikket tittebånd og kantebånd |
lørdag den 3. december 2011
Så blev min første hæklede kanin færdig.
Der har været stille her på bloggen i den sidste uge. Jeg har haft travlt med hjemmebesøg hos mine 1. klasser, og ud over det har jeg været syg og haft et par dage på langs - øv. Ikke lige det bedste tidspunkt da jeg både havde en kjole til mig selv og en hæklet kanin til dåbsgave, som skulle være færdige til i morgen søndag, hvor vi skal til barnedåb.
Så i dag har jeg fået syet kjolen færdig - billeder følger senere - og her for ½ times tid siden blev jeg færdig med den hæklede kanin. Det er mit første forsøg i hæklede dyr, og jeg er faktisk blevet ganske godt tilfreds med resultatet.
Den største godkendelse har den allerede fået, da Liva har bestilt en kanin til sig selv. Nu håber jeg bare at den falder i dåbsforældrenes smag.

fredag den 2. december 2011
Jubii jeg vandt - igen.
Jeg er åbenbart rigtig heldig lige for tiden. Jeg har igen været så heldig at vinde en fantastisk give away. Denne gang har jeg vundet hos Tusindfryd , hvor jeg har vundet disse to fantastiske bøger
Jeg glæder mig rigtig meget til at studere dem nærmere og er sikker på, at vi nok skal få rigtig meget glæde af dem.
Jeg glæder mig rigtig meget til at studere dem nærmere og er sikker på, at vi nok skal få rigtig meget glæde af dem.
Abonner på:
Opslag (Atom)