fredag den 25. november 2011

Julesokker.

I dag har vi været nede og hænge børnenes julesokker, som jeg syede til dem sidste år, op nede i den lokale Spar. Her har de nemlig en rigtig hyggelig tradition, hvor alle byens børn kan komme og hænge deres julesokker op, og så kommer der små juleoverraskelser i her gennem julen.

Liva og Adam med deres julesokker - billedet er fra sidste jul.


Julesokkerne her var faktisk noget af det allerførste, som jeg syede på den symaskine, som jeg havde lånt af min søster (Jeg havde ikke rørt en symaskine, siden jeg i 9. kl. syede mig selv i fingeren på en symaskine). Siden er der sket meget, og nu er jeg den heldige ejer af min egen helt fantastiske symaskine.
Min elskede symaskine, som syr som en drøm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar